Certificeret Psykoterapeut MPF, Parterapeut og Coach
Din vej til dyb personlig heling og sunde relationer
Jeres vej til et langvarigt, sundt, kærligt, sexet og udviklende parforhold
Parterapi handler ikke om at pege fingre eller holde regnskab, men om at genfinde hinanden og opbygge mere tryghed, tillid, samarbejde, glæde og kærlighed.
Få professionel hjælp til at forstå og forandre de mønstre, der gentager sig i dit liv eller i jeres parforhold
Jeg tilbyder en direkte, løsningsorienteret terapiform, der fokuserer på at bryde dysfunktionelle mønstre og skabe sunde relationer, via øget bevidsthed, handlinger og træning i nye skills.
๑ Baseret på Relational Life Therapy (RLT), Emotionsfokuseret Parterapi (EFT-C), Humanistisk psykologi og Ikke-voldelig kommunikation (IVK).
๑๑ Skræddersyede terapiforløb for dig eller jer, der vil arbejde seriøst med personlig udvikling, heling og transformation.
๑๑๑ Integration af tanker, følelser og krop via kombination af kognitive, emotionsfokuserede, relationelle, psykodynamiske og kropsligt forankrede elementer, afhængigt af behov.
Lad os tale sammen, inden vi starter.
Book gratis og uforpligtende forsamtale her
Følg med i min klinik
Det kan føles svært og uoverskueligt at gå igang med at få det bedre. Hvor skal man lige starte?
Heldigvis er det muligt, og med professionel hjælp kan det faktisk gå ret hurtigt med de første, nye og positive forandringer.
Vi udskifter fastlåsthed med bevægelse og udvikling.
Vi har allesammen blinde vinkler. Både i os selv, og i vores parforhold og relationer.
Det er helt normalt at have brug for hjælp.
Og det er en kæmpe styrke at række ud efter hjælp.
Lad mig støtte dig i processen.
// Amalie
Vores liv er vores relationer. Og vi fortjener allesammen gode, sunde relationer.
Relationelle kompetencer er noget, vi skal træne og holde ved lige. Og hverken mænd eller kvinder er særligt gode til det, fordi de fleste af os mangler gode rollemodeller. Vi har allesammen meget at lære her.
Kærlighed er ikke en følelse, det er aktive handlinger, selvbevidsthed, regulering og et løbende arbejde med at udtrykke os tydeligt.
// Amalie
Et psykoterapeutisk forløb kan blive en ny start.
Psykoterapi kan være en åbning for dig eller jer til at komme ud af fastlåsthed, opnå mere tryg tilknytning, ændre uhensigtsmæssige mønstre og konflikter, bearbejde traumer og sorg, opløse negative spiraler i relationer, mindske angst, stress, depression, meningsløshed og tankemylder.
Et forløb kan udvikle dig på en måde, så du formår at invitere meget mere glæde, motivation, erotik, håb, mod, ro, intimitet, sjov, leg, kreativitet og mening ind i din hverdag.
Psykoterapi kan være en rigtig god investering i resten af dit og jeres liv.
Husk, forandringer kan ske hurtigt, når vi får den rette hjælp.
Og husk, det er et tegn på mod, ikke svaghed, at bede om hjælp. Det burde vi tale meget mere om, synes jeg.
Vi er wired for connection. Ingen er skabt til at klare sig selv. Det er en myte, og det er en uhensigtsmæssig beskyttelsesstrategi, vi udlever, når vi tror på det. Heldigvis kan vi blive mere trygge ved at bede om og modtage den hjælp, omsorg, kærlighed og støtte, vi allesammen har brug for.
Ikke fordi der er noget galt med os.
Men fordi vi allesammen er mennesker.
Terapi kan give dig
Professionel hjælp til at skabe den forandring i dit liv, som du ønsker
Udviklende og empatisk sparring på dine udfordringer
Øget forståelse for dine nuværende vaner, tanke- og adfærdsmønstre
Kompetent rådgivning i, hvordan du kan gøre noget nyt og bedre, og samtidigt aflære det, der ikke virker
Øget opmærksomhed på, hvad din krop sender af signaler til dig, og hvornår det gavner dig at lytte til den og handle ud fra det
Nye værktøjer til at håndtere konflikter, kommunikere tydeligt, sætte grænser og passe på dig selv i alle dine relationer
Relevant og effektivt hjemmearbejde, der støtter din eller jeres udviklingsproces og skaber konkret forandring ude i hverdagen
“Jeg oplever mere ro i mit nervesystem og generelt mere overskud efter Amalie hjalp mig med at få øje på, hvor jeg gør det svært for mig selv - specielt i mine relationer og med min partner. Nu kommer jeg også hurtigere i gang med de ting, jeg egentlig vil bruge min tid på. Både på arbejdet og derhjemme.
– Johan, 48
“Den angst og indre uro, jeg har kæmpet med længe, er blevet meget mindre. Jeg føler mig mere fri til at gøre ting, jeg ikke har turdet længe.”
– Tue, 28
“Siden jeg startede hos Amalie, har jeg oplevet betydelig udvikling og ændring i både reaktions- og tankemønstre. Det har været et direkte møde med, at ændringer er mulige.”
- Stine, 31
“Jeg fandt ud af her midt i livet, at jeg kender mig selv og mit indre følelsesliv enormt dårligt. Og det har vækket meget skam og smerte i forhold til mine børn, tidligere parforhold, og hvordan jeg har levet mit liv og behandlet mig selv ind til nu. Alt det har jeg turdet åbne op for og fået bearbejdet i terapien med Amalie, der støtter mig helt ufordømmende til at lære mig selv at kende og kunne være noget nyt, og mere modent faktisk. Jeg har formået at have nogle nye, helende samtaler med netop mine børn, hvor vi har lyttet og fortalt, uden at det er blevet til konflikter, som det ellers plejede, når vi prøvede at tale om det. ”
– Simon, 59
Har du brug for et fortroligt rum til at dele og arbejde med dine udfordringer i?
Her er der plads til alle slags problemer og dilemmaer. Jeg har tavshedspligt og følger Psykoterapeutforeningens etiske retningslinjer
Vil du skabe effektiv, langvarig forandring?
Jeg arbejder med kærlig konfrontation og spejling, så du/I bliver bevidste om de uhensigtsmæssige mønstre og dermed kan gøre noget for at ændre dem.
Vi arbejder derfor også konkret og løsningsorienteret via adfærdsregulering, så de nye indsigter bliver til nye vaner i hverdagen, uden for terapirummet.
Hvad har du allermindst lyst til at tale om?
Måske er det dér, vi skal starte. Når vi får de svære og skamfulde ting frem i lyset, kan vi begynde at hele dem. Det er det mest effektive, og det er faktisk mindre farligt end det kan føles på vej ind. Vi tager det selvfølgeligt i dit/jeres tempo, og jeg har ikke nogen agenda ud over at være mest muligt hjælpsom.
Er du klar til at lære dig selv bedre at kende, bryde de negative mønstre, og få mere håb, mod og mening ind i dit liv?
-
Vi udforsker dit liv og undersøger dine tanker, følelser og adfærd. Sammen kaster vi lys på eventuelle blinde vinkler, negative overbevisninger eller dårlige vaner, der ligger bag den adfærd, du ønsker at ændre eller forstå. Du bestemmer, hvor dybt du vil gå i vores fortrolige rum. Jeg er her til at lytte, spejle, komme med nye perspektiver og støtte dig i at være med det, der er.
-
Den øgede bevidsthed om, hvem du er, og hvordan du er i verden, bruger vi til at komme igang med at skabe nye, understøttende handlinger i din hverdag - med dig selv og i dine relationer. Det kræver mod at gøre noget andet, end det vi plejer. Og jeg støtter dig gennem processen. Stille og roligt vil du mærke en positiv forandring i dit liv.
-
Nye erfaringer gennem nye handlinger hjælper os med at tro på, at vi faktisk godt kan skabe forandring i vores liv. Selvom det nogle gange kan virke håbløst. Det er nemlig ikke nemt at ændre vaner, men det er muligt. Et skridt ad gangen. Holdbar forandring kræver mod, handling, støtte, tålmodighed og vedholdenhed.
Krise eller forebyggelse i parforholdet?
Elsker du eller tolerer du dit parforhold?
Har du overvejet på det seneste, hvordan det egentlig går i den relation, du bruger rigtig meget af dit liv sammen med? Og om det kunne blive bedre? Om der er noget, I aldrig snakker om, som kunne have godt af at komme frem i lyset? Er det overhovedet den rigtige, du bruger din tid sammen med? Hvordan påvirker forholdet egentlig dig, din hverdag og dit humør? Er der noget, du lukker øjnene for, som kan føles svært at tage fat på - men som kan være godt at få kigget lidt på? Føles det ensomt i dit parforhold, selvom du er i en 'tosomhed'?
Konflikter i parforholdet er normalt, og det skaber tillid at have gode konflikter. Dårlige konflikter gør dog mere skade end gavn, da det kan medføre indebrændt vrede, emotionelle svigt, mistillid og dermed skabe afstand mellem jer over tid. Afstand og foragt er noget af det, der næsten altid ender med brud eller skilsmisse. Ofte efter en (for) lang periode med en eller to, der ikke trives, og som får det mere og mere dårligt. Til de er helt kørt ned - energimæssigt eller på sit selvværd. Det kan heldigvis forhindres og forkortes. Med parterapi eller individuel terapi med fokus på parforholdet.
Overvej evt. de her spørgsmål:
Har du en følelse af, at du kan være dig selv sammen med din partner? Har du meget lyst til at være sammen med din partner og bruge tid sammen uden distraktioner; så som telefoner, børn, arbejde, man cave aktiviteter, podcast i ørerne, tv-serier, planlægning af madplaner/rengøring/indkøb af boligindretning/forberedelse af fødselsdage? Oplever du gensidig respekt og åben dialog i dit parforhold? Kan I finde ud af at have sunde konflikter uden at bære nag og samtidigt få sagt det, der skal siges? Hvordan ville det være for dig at tage på en 6 timer lang biltur med din partner - ville du stige ud af bilen og have det godt, tror du? Ville I begge sætte pris på tiden sammen, eller ville I blot tolerere den? Hvilke følelser vækker det i dig, når du tænker på din partner?
Negative dynamikker, en følelse af at skulle udholde hverdagen med sin partner, ensomhed eller kedsomhed i parforholdet, mm. kan ofte blive bedre, når vi udforsker det med kvalificeret hjælp til at se blinde vinkler og stille de rigtige spørgsmål.
For nogle handler det om heling af traumer og at opdage nye strategier til at møde hinanden og få behov opfyldt. For andre handler det om at få sexlivet til at blive bedre og mere trygt eller om at udvikle bedre måder at kommunikerer på og være nysgerrige på hinanden. Lære hinanden at kende på ny og udvikle sig sammen i forholdet.
For nogle kan det også handle om at slutte en relation, komme videre på en god måde og have modet til at stå selv - og turde byde sig selv en mere respektfuld, dyb, kærlig, vital, samhørig og intim relation. Det fortjener du.
Og det fortjener vi allesammen.
KONTAKT MIG, hvis du ønsker at prioritere et stærkere parforhold, og et sundere forhold til dig selv, dine værdier og dit værd som menneske.
Et terapiforløb med fokus på dig og dit parforhold (eller andre relationer) kan være starten på et nyt kapitel, hvor du føler dig mindre begrænset og mere motiveret. Mere energifyldt og fyldt op, mindre udtømt og i 'udholdenheds-mode'.
// Amalie
-
Stresshåndtering og uro i kroppen
Når de ydre krav eller vores egne indre forventninger overstiger vores ressourcer, så bliver vi stressede. Heldigvis kan vi lære os selv bedre at kende og udvikle strategier til at mindske stress og uro i vores hverdag. Hvor kommer din stress fra? Og hvad kan du gøre for at få det bedre? Lad mig hjælpe dig med at udforske det og skabe forandring på et vigtigt område i dit liv. Så du kan være bedre til stede i det du bruger din tid på, og med dem, du holder af og gerne vil være tæt på.
-
Specifikke mål: Professionelt eller privat
For at opleve en følelse af mere mening og en større tilfredshed med livet er det essentielt at sætte sig mål, tage første skridt i retning af dem, mærke processen udvikle sig og opleve en indfrielse af målet.
Længes du efter at lykkes med det, du sætter dig for? Har du brug for et motiverende sparringsforløb, hvor vi afklarer;
1) hvad dit mål er
2) hvor din modstand og frygt ligger
3) hvordan du kommer i gang på en meningsfuld og givende måde
-
Relationer
Relationer er noget af det vigtigste i vores liv. Lige så dejligt det kan være at være relaterede til partnere, familie, venner, børn og kollegaer, lige så kompliceret og svært kan det være i perioder. Gode relationer kræver arbejde. Og det kræver, at vi kan kommunikere vores behov klart og tydeligt, bede om hjælp, sætte grænser og tage ansvar. Lad mig hjælpe dig med at udvikle dine relationskompetencer og gøre dine relationer endnu mere givende og meningsfulde. Din tilfredshed med livet er korreleret med hvor funktionelle og meningsfulde dine relationer er.
Jeg tilbyder også parterapi og relationsterapi, hvor vi arbejder med jeres relation direkte i terapirummet. Det er meget effektivt og noget andet end at arbejde individuelt, selvom det også kan skabe meget udvikling og resultere i meget bedre relationer. Jeg kan nemlig hjælpe med at holde kommunikation og kontakt på sporet, når udfordringer opstår. Og så kan vi hurtigt komme videre sammen derfra. Frem for at gå i hårdknud, som tit sker ude i livet, når vi bliver trigget og går i forsvarsposition frem for at blive åbent og nysgerrigt til stede. Det er normalt, og heldigvis kan vi træne at kunne gøre noget andet via god terapi.
-
Krop, mad, bevægelse og livsstil
Har du brug for støtte til at skabe bedre vaner i din hverdag, så du får det bedre med din krop og livsstil? Synes du også, det er svært at navigere i junglen af livstils- og ernæringsråd? Vil du af med den dårlige samvittighed og nyde mere af livet? Har du et ønske om at blive bedre til at lykkes med de ting, du sætter dig for i forhold til kost, træning og livsstil? Lad os starte et forløb sammen med det som fokus.
Holdbar forandring kræver intentionelt og støttet arbejde over en længere periode, så du danner nye erfaringer, der lagres i kroppen som nye mønstre og vaner. Quick fixes er en illusion.
-
Ensomhed
Du er ikke forkert, fordi du føler dig ensom. Du er et almindeligt menneske, der oplever noget, som kan være svært at handle på. Ensomhed er en ubehagelig følelse, og den kan føles smertefuld. Den kan være et signal til os om, at vi længes efter at føle os mere forbundet med andre og os selv. Det er noget, mange af os føler i perioder, og vi kan have brug for hjælp til at bryde ensomheden, se nye muligheder og få støtte til at handle på dem.
Lad mig støtte dig i at tale om din ensomhed, udforske hvor den kommer fra, og se på hvad du kan gøre for at bryde ensomheden, stille og roligt.
Hvis du oplever en tung følelse af ensomhed i din hverdag, og du vil have den til at fylde mindre, så kontakt mig og hør nærmere om et forløb med det i fokus.
-
Manglende motivation, overspringshandlinger, selvkrititk
Er du kørt fast i din hverdag eller et specifikt projekt? Har du svært ved at sætte fingeren på, hvad der er grunden til det? Føler du dig umotiveret på dit arbejde, i dine fritidsaktiviteter eller i dit privatliv?
Når vi ikke får organiseret, prioriteret eller handlet på de vigtige ting i vores hverdag, kan vi føle os utilstrækkelige, overvældede, handlingslammede eller være fulde af dårlig samvittighed over for os selv og andre. Det er hverken rart eller konstruktivt. Der findes heldigvis gode metoder til at finde ind til kernen af det, du oplever og dermed kunne ændre på det.
Tit overser vi nogle simple mønstre og vaner i vores liv, som spænder ben for os, og som vi behøver hjælp til at indse og overkomme. Lad mig hjælpe dig med at begynde undersøgelsen og opdage nye muligheder i dit liv.
Du er ikke alene om det, du går og bakser med!
Vi mennesker er mere ens, end vi er forskellige.
Alligevel går vi tit og føler os anderledes og forkerte, og vi sammenligner os med andre, der ser ud til at have styr på det hele.
Vores indre kritiske stemme fortæller os, at vi ikke er gode nok, og den har en klar tendens til at tale for meget hos de fleste af os. Med store konsekvenser.
Den indre kritiker holder os nemlig fra at leve gode liv med en rar hverdag, sunde relationer og meningsfulde aktiviteter og arbejde.
Vi bliver stressede, angste, udbrændte, ensomme og deprimerede. Vi føler ubehag og uro i vores krop og sind.
Heldigvis kan vi - med den rette støtte og hjælp - komme i gang med at skabe nye gode vaner, få det bedre i vores krop og opnå en hverdag, vi er glade for. Med mennesker og aktiviteter, der er gode for os. Og et håbefuldt syn på fremtiden. Det betyder ikke, at du er forkert som du er nu, eller at der er noget galt med dig. Det betyder blot, at du - ved at lære dig selv og din krop bedre at kende - kan handle mere ud fra, hvad der egentlig betyder noget for dig. At du kan komme til at leve et liv i bedre overensstemmelse med dine egne værdier, og at du i højere grad tør gå din egen vej, uanset hvad andre skulle mene om det.
Lad mig hjælpe dig med at komme i gang med at føre det, der betyder noget for dig, ud i dit liv. Til gavn for dig og dem, du omgiver dig med.

